Kvalitet
FØDEVARESIKKERHED
Via vores kvalitetsstyringssystem, der i dag er en del af vores FSSC 22000, sikres det, at der aldrig er tvivl om, hvilke produkt-, kvalitets- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold, der er gældende hos ST PLAST.
Allerede ved opstart af et nyt produkt, fastlægges det hvilke krav der er til produktet, og disse krav kontrolleres løbende under produktionen, så afvigelser undgås. Herved sikres, at produkter produceret hos ST PLAST til enhver tid opfylder kundernes behov, hvad enten disse er nedskrevne eller ej. Fastlæggelse og opfyldelse af krav sikres ved en god kommunikation mellem alle interessenter, såvel interne som eksterne.
Endvidere opfylder produkterne de til enhver tid gældende lovgivninger på de markeder og i de lande, hvortil produkterne fremstilles og leveres, hvilket sikres via kommunikation og tæt dialog med kunderne.
MILJØ
Vi tænker meget på miljøet hos ST PLAST, og gennem nyeste teknologi producerer vi vore produkter med lavest tænkelige energiforbrug.
Desuden er det rigtige materialevalg og råvareforbruget for alle produktioner under konstant vurdering, for her at sikre, at de færdige produkter bliver frembragt ved anvendelse af så få råvarer som muligt, uden at gå på kompromis med produkternes egenskaber. Al affald sorteres og genanvendes i videst muligt omfang, og vi udviser miljøansvarlighed i alle rutiner, hvilket vi ser som meget vigtigt for kundernes valg af os som samarbejdspartner.